Vores arrangementer
Hvert år afholder foreningen forskellige arrangementer af såvel faglig som social karakter. Ved vores arrangementer forsøger vi at byde på oplægsholdere fra både erhvervsliv og forskningens verden, som kan give os nye input. Derudover er der altid mulighed for at netværke på tværs i foreningen. Ydermere holder vi to gratis kurser hvert år i samarbejde med CA a-kasse. Nedenfor kan du læse om nogle af vores tidligere arrangementer:
Bæredygtig transformation kræver bæredygtig kommunikation
Kommunikation handler ikke længere om at løse virksomheders problemer, men om hvordan virksomheder bidrager til at løse samfundets problemer. En snak om, den rolle kommunikationen spiller både internt og eksternt, når virksomheden transformerer sig i samarbejde med WeLovePeople.
Diversitet og inklusion
Ved et fælles arrangement med K1 satte vi diversitet og inklusion på agendaen. Vi havde inviteret ISS Danmark og KMD forbi til en snak om deres tilgange og erfaringer.
Succes med markedsføring på TikTok
Hvordan kommer man igang på TikTok? Hvad virker og hvordan samarbejder man med influenter? Vi fik fornemt besøg af Malene P. Hold, Head of TikTok fra KubbCo og Sofie G. Shah, som er en af Danmarks største TikTok creators.
Mediehåntering på Borgen
Niels Thulesen Dahl, pressechef for Venstre, fortalte om mediehåndtering, hvordan man framer debatten til et partis fordel, samt om politisk kommunikation med formålet at fastholde og vinde vælgernes tilslutning.
Den digitale jungle
Indlæg om, hvordan Snapchat og YouTube kan være med til at skabe værdi på bundlinjen, hvordan kanalerne kan bruges, samt hvem målgruppen er. Efterfulgt af indlæg af TV2 om den digitale fremtid.
Photoshop kursus
Introduktionskursus i billedbehandling med Adobe Photoshop, så man kan lave det mest basale billedbehandling selv.
Krisekommunikation
Krisekommunikation både på sociale medier og bag facaden. Hvad gjorde Tivoli, NCC og LEAD Agency, da krisen ramte dem.
InDesign kursus
Kursus i at lave lækre tryksager og andre grafiske produktioner. Deltagerne lærte det mest basale i InDesign og lærte at sætte en tryksag op.
Vil du starte dit eget?
Hvordan går man fra idé til etableret virksomhed, og hvad gør man, når man står alene med de store beslutninger? Det gav to succesfulde iværksættere med kommunikationsbaggrund deres bud på.
Vis hvad du kan på dit CV
Kursus i at skrive det perfekte CV og ansøgning, som viser dine kompetencer og styrker som cand.merc.(kom)’er.
Videoer på sociale medier
med din telefon
Hvordan laver du bedst en video med din smartphone? Kurset gav indblik i alt fra lyd og klipning til tips og tricks til, hvordan du bedst muligt bruger videoer i din markedsføring.