Home Om foreningen
Om Cand.merc.(kom.) Alumni PDF Print E-mail

Foreningens bestyrelse

 

Formand: Jakob Løndal Hansen

stformand: Mikkel Bechshøft

Sekretær: Louise Aalbæk

Kasserer: Stine Zeeberg Kristiansen

Menigt medlem (Hvervningsansvarlig og PR): Sandra Joy Larsen

Menigt medlem (Webansvarlig): Helle Denholt

Suppleant: Helene Brinkgaard

Suppleant: Maria Bruun Andersen

 

 

Foreningens vedtægter

 

§ 1. Foreningens navn og idégrundlag

 

Stk. 1

 

Foreningens navn

 

Foreningens navn er: Cand.merc.(kom.) Alumni

 

The cand.merc.(kom.) Alumni Society of the Copenhagen Business School (CBS)

 

§ 2. Foreningens formål

 

Foreningens formål er gennem netværksdannelse at sikre medlemmerne et fagligt og socialt indhold og udbytte samt opretholde værdien af den gennemførte cand.merc.(kom.)-uddannelse. Dette skal ske gennem en stadig udbygning og vedligeholdelse af viden, primært i relation til kommunikation og ledelse samt medvirken til fortsat udvikling og forankring af cand.merc.(kom.) i dansk erhvervsliv.

 

Foreningen vil sikre dette overordnede mål gennem følgende delmål:

 

* At fungere som netværksorganisation for dimittender fra cand.merc.(kom.).

* At tilbyde medlemmer et fagligt og socialt indhold og udbytte gennem mindst to årlige arrangementer.

* At fastholde kontakten til CBS blandt andet ved at opfordre til CBS’ deltagelse i foreningens arrangementer.

* At deltage i cand.merc.(kom.)-uddannelsen gennem medlemmernes virke som foredragsholdere, censorer eller vejledere.

* At formidle cand.merc.(kom.)-studiet over for presse, virksomheder og andre strategiske interessenter.

* At skabe kontakt til nyuddannede fra cand.merc.(kom.) – herunder at opfordre til medlemskab af foreningen.

 

§ 3. Medlemskab

 

Stk. 1

 

I foreningen kan optages alle færdiguddannede fra cand.merc.(kom.)

 

Stk. 2

 

Alle studerende ved cand.merc.(kom.) indbydes i starten af fjerde semester til årsarrangementet i marts, med henblik på medlemskab af foreningen. Fjerde semester studerende kan optages i foreningen, men gennemføres cand.merc.(kom.) studiet ikke inden for to år fra indmeldelsen i foreningen annulleres medlemskabet.

 

Stk. 3

 

Medlemmer kan ekskluderes, hvis over 2/3 af bestyrelsens medlemmer stemmer for indstilling til eksklusion. Beslutning om eksklusion forelægges på førstkommende generalforsamling, der skal tiltræde eksklusionen med simpelt flertal. Det pågældende medlem har adgang og taleret på generalforsamlingen.

 

Stk. 4

 

Udmeldelse af foreningen foregår ved skriftlig udmeldelse til foreningens kasserer inden d. 31. december.

 

§ 4. Indmeldelsesgebyr

 

Stk. 1

 

Foreningen afholder sig fra at opkræve kontingent. I stedet opkræves et indmeldelsesgebyr.

 

Stk. 2

 

Bestyrelsen fastsætter størrelsen på indmeldelsesgebyret én gang årligt.

 

Stk. 3

 

Ved hvert arrangement afholdt af foreningen, kan der efter bestyrelsens beslutning opkræves konferencegebyrer fra de deltagende medlemmer til dækning af arrangementets udgifter.

 

§ 5. Organisation

 

Foreningen er stiftet af cand.merc.(kom.)-dimittender årgang 2007 – den første årgang – samt af to studerende fra cand.merc.(kom.) årgang 2008 i samarbejde med Copenhagen Business School.

 

Stk. 1

 

Foreningens arbejde ledes af en bestyrelse bestående af:

 

*  Fem bestyrelsesmedlemmer med endeligt medlemskab og fuldendt uddannelse fra cand.merc.(kom.)

*  Der vælges ligeledes tre suppleanter

 

Da foreningen startes af to studerende fra cand.merc.(kom.) årgang 2008, som ved foreningens tilblivelse ikke har fuldendt deres uddannelse, dispenseres der i foreningens første leveår for reglen om fuldendt uddannelse som krav for indtrædelse i bestyrelsen.

 

Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer, sekretær og menigt bestyrelsesmedlem.

 

Stk. 2

 

Bestyrelsen er i tilfælde af medlemsudtrædelse selvsupplerende, idet sammensætningen dog skal følge § 5 stk. 1. Vedkommende virker indtil den førstkommende generalforsamling.

 

Stk. 3

 

Bestyrelsens medlemmer vælges for 1 år ad gangen. Bestyrelsesmedlemmer kan genvælges. Den afgående bestyrelse foreslår en optimal sammensætning af den nye bestyrelse, hvad angår viden, inden valg foretages.

 

Stk. 4

 

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsens møder afholdes, når formanden finder det nødvendigt, eller når mindst 3 bestyrelsesmedlemmer kræver det. Dagsorden skal angives inden mødet.

 

Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når 3 eller flere medlemmer inklusive formanden eller næstformanden er til stede. Beslutninger træffes med simpelt stemmeflertal blandt de fremmødte bestyrelsesmedlemmer.

 

Der udfærdiges referat fra bestyrelsesmøderne. Disse referater kan rekvireres ved henvendelse til sekretær eller formand.

 

Stk. 5

 

Bestyrelsesvalg afholdes i forbindelse med den årlige generalforsamling (se §7). Såfremt generalforsamlingen vælger det, kan der afholdes virtuelt valg (via Internettet) til bestyrelsen efter generalforsamlingens bestemmelse.

 

§ 6. Regnskab og Revision

 

Stk. 1

 

Foreningen er stiftet pr. 4. april 2008. Regnskabs- og virkeår følger perioden 1. januar – 31. december.

 

Stk. 2

 

Regnskabet skal før den ordinære generalforsamling (se §7) være revideret af to uden for bestyrelsen valgte revisorer. Revisorerne vælges for et år ad gangen på generalforsamlingen.

 

Stk. 3

 

Foreningens formue skal være anbragt i et anerkendt pengeinstitut og bør så vidt muligt være rentebærende.

 

§ 7. Generalforsamling

 

Stk. 1

 

Generalforsamlingen er i alle foreningens anliggender foreningens højeste myndighed. Den årlige generalforsamling afholdes i perioden februar til april.

 

Generalforsamlingen kan afholdes i forbindelse med årsarrangementet.

 

Stk. 2

 

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, når bestyrelsen finder det nødvendigt. Ekstraordinær generalforsamling skal tillige indkaldes, når mindst 25% af medlemmerne med angivelse af skriftlig dagsorden forlanger det. I sidste tilfælde senest til månedsdagen efter begæringens modtagelse.

 

Stk. 3

 

Generalforsamlingen indkaldes med angivelse af dagsorden ved bekendtgørelse gennem en af foreningen udsendt mail eller brev til medlemmerne med mindst 30 dages varsel for en ordinær og 14 dages varsel for en ekstraordinær generalforsamling.

 

Stk. 4

 

Generalforsamlingens forhandlinger ledes af en af forsamlingen valgt dirigent, som ikke må være medlem af bestyrelsen. På den ordinære generalforsamling skal dagsordenen indeholde:

 

1. Valg af dirigent

2. Formandens aflæggelse af beretning om foreningen i det forløbne år

3. Godkendelse af det reviderede regnskab, der mindst 8 dage før generalforsamlingen skal være tilgængeligt for medlemmerne på en i indkaldelsen nærmere angivet måde

4. Behandling af indkomne forslag herunder forslag til vedtægtsændringer, som skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage inden generalforsamlingen. Herefter kan indkomne forslag rekvireres hos formanden eller sekretær

5. Valg af bestyrelse, jf. § 5, stk. 3, og to revisorer

6. Eventuelt

 

Stk. 5

 

Afstemning sker ved håndsoprækning med mindre blot ét tilstedeværende medlem ønsker en skriftlig afstemning eller efter dirigentens beslutning. Afstemning kan kun finde sted om de på dagsordenen opførte forhandlingspunkter og indkomne forslag, samt om ændringsforslag til disse.

 

For at afgive stemme på generalforsamlingen kræves personlig tilstedeværelse eller ved meddelelse af fuldmagt til bestyrelsen. Ved afstemning gælder i almindelighed simpelt stemmeflertal, jf. dog § 8. stk.1 og § 9. stk.1.

 

Stk. 6

 

Indkaldelse af generalforsamling skal indeholde meddelelse om, hvilke medlemmer af bestyrelsen, der er villige til at modtage genvalg, samt hvilke af foreningens medlemmer bestyrelsen foreslår nyvalgt.

 

§ 8. Vedtægtsændringer

 

Stk. 1

 

Vedtægtsændringer kan ske ved godkendelse af generalforsamlingen, dog undtaget de i vedtægterne angivne bemyndigelser til bestyrelsen. Til vedtægtsændringer kræves 2/3 majoritet af de afgivne stemmer.

 

§ 9. Opløsning

 

Stk. 1

 

Foreningens opløsning kan ske såfremt 2/3 af samtlige foreningens medlemmer stemmer herfor på en lovlig indkaldt generalforsamling.

 

Stk. 2

 

Er 2/3 af medlemmerne ikke tilstede ved generalforsamlingen, kan bestyrelsen senest 30 dage efter indkalde til ny generalforsamling, hvor opløsningen kan vedtages med 2/3 af de tilstedeværende stemmer.

 

Stk. 3

 

Foreningens formue skal ved opløsning anvendes til fremme af cand.merc.(kom.)-studiet på CBS.

 

§ 10. Tegning – hæftelse

 

Stk. 1

 

Foreningen forpligtes ved underskrift af 2 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være formanden eller næstformanden.

 

Stk. 2

 

Bestyrelsen kan meddele foreningens kasserer fuldmagt til at modtage indbetalinger og betale allerede lovligt indgåede forpligtigelser.

 

Bestyrelsen kan tillige meddele fuldmagt til 3. part om varetagelse af indmeldelsesgebyropkrævning, betaling af allerede lovligt indgåede forpligtelser samt løbende regnskabsføring på foreningens vegne. Bestyrelsen skal ved meddelelse af en sådan fuldmagt tilsikre, at 3. part har den fornødne professionelle kompetence og at der er sikkerhed for, at foreningens interesser varetages optimalt. Kassereren varetager den løbende kontakt til 3. part.

 

Stk. 3

 

Foreningen hæfter kun for sine forpligtigelser med den til foreningen enhver tid hørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelse nogen personlig hæftelse.

 

Stk. 4

 

Foreningen må ikke stifte gæld uden generalforsamlingens godkendelse.

Vedtægterne er godkendt på foreningens generalforsamling den 5. marts 2009.

 

Last Updated on Wednesday, 23 June 2010 13:11
 

Årssamlingen

Årsamlingen er et både fagligt og socialt arrangement. Det finder sted første torsdag i marts, og her har du som medlem mulighed for at møde dine gamle studiekammerater og samtidig blive lidt klogere

Login for kandidater

Cand.merc.(kom.) Alumni er dimittendforeningen for alle kandidater fra cand.merc.(kom.)-uddannelsen på Copenhagen Business School - Handelshøjskolen.
Free Joomla Templates