Uanset, hvor du befinder dig i dit karriereforløb, er det vigtigt, at du kan formidle dine kompetencer. Med 5-10 jobskift inden for den gennemsnitlige akademiker-karriere, er det nødvendigt at være helt skarp på, hvad man kan sælge sig på. Hvad er det, der gør dig unik, og hvad er det egentlig, du kan tilbyde en arbejdsgiver?
I samarbejde med CA a-kasse udbyder Cand.merc.(kom.) Alumni et gratis kursus i kompetenceafklaring mandag den 21. november fra kl. 17.15 til 20.
Med dette kursus får du nogle helt konkrete værktøjer til at kortlægge dine spidskompetencer og formulere dem, så det står helt klart for en arbejdsgiver, hvad du kan tilbyde organisationen. Kurset er specielt udviklet til folk med en cand.merc.(kom.)-uddannelse, der arbejder både direkte og indirekte med kommunikation. Det er ikke afgørende, om du er kommunikationsmedarbejder, projektleder eller konsulent – det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med dig selv og din karriere proaktivt.
Kurset afholdes på CBS, Solbjerg Plads 3, i lokale SP 113.
Kurset varer til kl. 20, og der bliver en pause, hvor man har mulighed for at snakke med de andre deltagere og få noget mad.
Tilmelding: send en mail til info@candmerckom.dk
Skriv dit navn og beskæftigelse/studerende i mailen. Du er tilmeldt, når du modtager en bekræftende email fra os.
Se eventen på Facebook her: http://www.facebook.com/event.php?eid=272620036102518